Tommy Bøgehøj

Investorportræt: Tommy Bøgehøj

Tommy Bøgehøj er business angel og medlem af Vestor. Han har over 30 års solide ledererfaringer og er aktiv lokalpolitiker. I 2005 købte han Skomø, Skandinaviens førende leverandør af reklameartikler til bil- og campingbranchen. I 2016 blev virksomheden solgt til det svenske børsnoterede selskab Lagercrantz AB. 

1. Hvad drev dig til at opsøge aktive investeringer? 

  • Jeg opsøger aktive investeringer som del af strategien om at sprede investeringen, så det ikke kun bliver noterede aktier og ejendomme, modsat ”kedelig” investeringsstrategi er der meget mere følelse, passion og personlig deltagelse i den aktive investering.
  • I den aktive investering kan jeg også bruge min mange årige erfaring, både som ansat direktør i store internationale virksomheder, og som Ejerleder med succesfuld udført exitstrategi.

2. Hvad er god ledelse for dig? 

  • Den optimale ledelse i mindre iværksætter virksomheder er 60 % passion, 30 % faglighed og
  • 10 % realisme, fordelingen kan så ændre sig i takt med at virksomheden vokser, men nævnte kvalifikationer skal være til stede, ligesom ærlighed, tillid og respekt skal være til stede i samarbejdet med eventuelle investorer.

3. Hvilke råd vil du give videre med de investorerfaringer, du har gjort dig indtil videre? 

  • Som investor i nystartede virksomheder er det vigtigt fra starten, at gøre sig klart hvad den samlede investering potentielt kan løbe op i, at købe den første aktiepost er som regel kun adgangsbilletten til efterfølgende kapitaludvidelser, hvor man kan følge med eller udvandes.
  • Som erfaren virksomhedsleder skal man være varsom med at belære de nye virksomhedsstartere, men forsøge at finde ind i et ”fælles udviklingsrum” hvor læringen går begge veje, og bruge det bedste fra begge parter.
  • Største fornøjelse er at blive smittet med passionen og holde fat i realismen.

 

Læs om medlemskab af business angel netværket, Vestor her

Moonis Kamil

Investorportræt: Moonis Kamil

Moonis Kamil er professionel business angel og medlem af Vestor. Han har en baggrund fra Danmarks Tekniske Universitet. Hans business angel-karriere tog for alvor fart efter salget af hans første virksomhed, OnFone til TDC. Senest har han udviklet og solgt iPosen.dk til Dansk Supermarked. Her deler han 4 skarpe erfaringer:


Hvad har været dine største læringer som business angel?

Der er virkelig mange læringer! Og jeg bliver ved med at lære, blive overrasket og få bygget BA-kompetencer på mig. For blot at tale om et par: Jeg fandt ret hurtig ud af, at min lykke og glæde i høj grad afhang af, om jeg kunne være aktiv som BA’er! Det duer simpelthen ikke for mig at være passiv investor og fordi at jeg investerer i teams, jeg kan mærke og ideer som jeg er passioneret omkring, kan jeg simpelthen ikke finde ude af at være passiv.

Med det for øje så har jeg lært, at det er uhyre vigtigt, at kalibrere og forventningsafstemme med iværskætter-holdet hvad ”smart money”-investor egentlig betyder for dem og for én selv som BA’er. For nogle teams kan have en forventning om, at du nærmest agerer en CEO-rolle og andre som ønsker én ugentlig sparringspartner og til dels lidt ”adult supervision” i ny og næ.

Det at definere rollerne med én BA’er ombord kan være en rigtig god start på også at identificere mangler i teamet kompetencemæssigt ifht. den strategi, man ønsker at føre ud i livet. Eksekvering er nøgleordet og en iværksættersucces kommer ikke uden de rigtige kompetencer ombord.

Produktet i virksomheden er ligeledes uhyre vigtigt. Ikke så meget hvad den er i dag, men mere om hvorfor den er blevet, som den er i dag. Er det på grund af møjsom læring og test i markedet, igennem flere iterationer? Er det  en ”god” idé eller opstået som et ”Phønix ” produkt? Og hvordan bliver rejsen mod det endelige produkt? For der er én ting, der er sikkert: de ideer en iværksættervirksomhed lægger ud med, vil gennemgå iterationer og blive ændret undervejs. Det vil kost penge, stolthed og kræve evnen til at “kill-your-darlings”.


Hvilke råd vil du give andre, der overvejer en business angel karriere? 

Jeg tror først og fremmest, at man som BA’er skal være ret skarp på ens egne kompetencer og hvad man kan bidrage til i rejsen, da dette jo også er en værditilførsel til virksomheden ud over kontanter, som bør og skal værdisættes.

Jeg kigger mange gange på, om jeg selv kan udfylde et ”missing link” i teamet, for så har man også fundet nogle, som er dygtigere til de andre ting. Det er med til at øge sandsynligheden for succes.

Som BA’er kan det godt være, at magtbalancen ændrer sig, idet man kommer med kapital, hvor den anden part måske ikke selv har ressourcerne og det øger behovet for, at man, i al fald som aktiv investor, ser sig selv som en ligeværdig del af teamet – det er med til at skabe fede teams upåagtet af erfaringsmæssige eller økonomiske forskelligheder – og så skal man jo huske, at de fleste iværksættervirksomheder er undervejs i deres livs største iterationelle forløb, som efter mange ”fail fast” og trial’n’error-forløb ender med at ramme ideens kerne og markedets efterspørgsel spot-on. Den rejse kan slide hårdt på pengepungen og teamånden.

Er man til de lidt mere sikre BA-investeringer vil jeg råde én til at kigge efter en mere modnet iværksættervirksomhed, som har passeret seed-runderne og har fået proof-of-business. Valuation vil være højere, men det man giver afkald på ifht. procenter vs investeringssum, vinder man på ved en relativ lavere risiko i ens investering.

Jeg tror derfor også, at man som overvejende BA’er skal gøre op med sig selv, hvilket virksomhedsstadie man ønsker at være BA’er i – for nogle er ufattelig dygtige til at investere i en serie B eller C, til en langt højere valuation og måske sågar i form af en investerings-syndikat og samtidig aktivt være med til at tage selskabet til helt nye højder, mens andre er fantastiske til at træde ind, efter selskabet har bevist traction på markedet, men fortsat er i gang med at bygge fundament efter en seed-runde.

Du højner som aktiv BA’er sandsynligheden for at lykkes, hvis du fra start af har gjort dig klar over:

  1. hvor du er bedst henne til gavn for selskabets kommende rejse og i teamets kompetencefelt
  2. hvornår du ikke er god for selskabet og dermed usund for din egen investering.
  3. at du investerer, fordi der er andet end forrentning af dine midler, der trækker. Du skal selv kunne brænde for det!

Gør’ det du er bedst til! Også som BA’er!


Hvad kræver det at være “business angel” – hvad er en ægte “business angel” egentlig set med dine øjne?

Jeg tror ikke, der findes ét definitivt svar på hvad en Business Angel er og eller hvad det kræver.

I bund og grund, så anskues en business angel i højere og højere grad som én, der kan komme med andet end blot penge. Én der har prøvet at tage rejsen og kan lære fra sig samtidig med, at kapitalisere selskabet i større eller mindre grad.

Jeg har set iværksættervirksomheder fravælge en engel med mange penge til fordel for en engel med færre penge, men en god portion erfaring, netværk og passion.

Jeg har set iværksættervirksomheder fravælge aktive engle til fordel for passive engle med stor kapitaliseringsværdi for selskabet, fordi de har vidst, at selskabet lige nøjagtig havde brug for cool cash i væksten.

Jeg kender dygtige engle, som er kommet med utrolig lidt kapital, men til gengæld formået at hjælpe iværksætter-holdet igennem sparring, styring, adult supervision og strategisk vejledning. Omvendt kender jeg også engle, som gennem store kapitalindskud og deres executive overblik har formået at give iværksætterholdet så meget ro og tryghed, at de har kunne brillere i at nå deres ambitioner. I mange tilfælde har jeg set en del succes-cases med vidt forskellige ”engle-relationer”.

I mine øjne er en ægte business angel, én som ved hvad selskabet har behov for hvornår, og samtidig formår at placere sig selv i selskabets akutte behov.

Det er en meget ansvarlig rolle at påtage sig og jeg plejer at sige, at jeg gerne vil passe på mine iværksættere, men samtidig skal de have lov til at fejle for deri ligger viden til succes. Det er de teams, der har fejlet meget og lært endnu mere derigennem, jeg bliver tiltrukket af. Og for de rigtige teams er jeg den helt rigtige BA’er! 🙂 Find your own match!


Hvad er et succesfuldt exit – vejen dertil og hverdagen derefter? 

En succesfuldt exit kan defineres på mange måder. Det kommer an på, hvad exit’en er med til at gøre for det, du ønsker. At se sin virksomhed blive opkøbt fordi det – du har været med til at skabe pga. passion – bliver værdsat af nogle, der er større end dig selv. At se det, der engang var en idé, blomstre i andres kyndige hænder, teknologien bliver brugt i en større kontekst og se det teamet har blødt og svedt for, udfolde sig mangfoldigt mod et større mål, er én af de helt vilde oplevelser!

Validiteten og bæredygtigheden af kernedriveren om en guldrandet exit fra start af, tror jeg ikke så meget på forankrer grundstene i en fremtidig succes.

Kapitalhonorering er det der sker, når det eneste du har drømt om er at se det, du har skabt blive brugt massivt og elsket af andre.

Jeg plejer at gå en stor bue uden om cases, der lover mia og mio i afkast. Jeg skal simpelthen være drevet af mere end blot et stort exit en eller anden lykkens dag, og det skal det team, jeg investerer i også!

Udvikler man en god, sund og efterspurgt virksomhed, så har du som iværksætter og investor så mange gode muligheder foran dig.

Hverdagen efter en exit er et helt kapitel for sig, som jeg vil anbefale alle at udvise samme omhu som forhandlingerne omkring købssummen. Alt bliver hverdag. Både din nye bil, hus og andre materielle fornøjeligheder. Men dine rammer i hverdagen kan blive ulidelige, hvis du ikke ved, hvad der reelt gør dig lykkelig og fantastisk til daglig som menneske og tør adressere det.

 

Læs om medlemskab af business angel netværket, Vestor her

Torben Hansen

Investorportræt: Torben Hansen

Torben Melchior Hansen er professionel business angel og medlem af Vestor. Han har en teknisk baggrund og investerer bl.a. i robotteknologi, internet of things, energisystemer og bæredygtighed. Her er 3 hurtige budskaber fra Torben.


1. Største læringer som business angel

  • Teamet skal evne at eksekvere grundidéen. Mange cases er faldet på grund af ringe korrelation mellem idékvalitet, prisforventninger og manglende kompetencer til at løfte opgaven.
  • Opmand teamet, så det har de bedste ressourcer på de pladser, hvor det kræves. Kun de bedste teams vinder.
  • Det tager tid og tålmodighed at opbygge en god kvalitetsportefølje.

2. Bedste råd til dig der overvejer en karriere som business angel

  • Søg at syndikere med andre der har komplementære kvalifikationer og søg sammenfald i både risikovillighed og kapitalformåen. Man kan sagtens starte i det små, hvis man ønsker det.
  • Brug dit netværk flittigt.

3. Krav til en “ægte business angel” 

  • Det kræver at man erkender, at med det rigtige team ombord, så kan din egen viden forekomme som en begrænsning.
  • Vær åben, ærlig og modig. Man skal turde eksperimentere og acceptere at fejle.
  • Den ægte business angel er herudover i stand til at se disruptive muligheder og ser tidligt den gode forretningsmulighed i trends og strømninger.

 

Læs om medlemskab af business angel netværket, Vestor her